lørdag den 21. april 2012

et skridt frem og to tilbage

Det hele gik rigtig flot inden påske. Jeg fik løbet 2-3 gange om ugen. Manden er en flot mand, der i den grad kastede sig ind i kampen og 90% af maden han laver er efter spis maven flad-bøgerne (ja vi har købt efterfølgeren og den til mænd og ja min mand lavet stort set alt maden her i huset)
Men så tog vi til Berlin, og jeg havde besluttet mig for, at jeg gerne måtte spise lidt rittersport og drikke cola til aftensmaden. Der gik ca. 2,5 dag så spiste jeg chokolade til morgenmad igen. Jeg spiste MEGET chokolade i påsken, og jeg var for sløv til at komme ud og løbe.
Nu er påsken længe slut, men jeg skal starte forfra med afholdenhed og løberiet. Det er koldt udenfor og jeg er sliksulten som aldrig før. Men altså vi prøver igen. Ugens madplan er lavet fornuftigt og manden er begyndt at løbe og forsøger at lokke mig ud også, så mon ikke der kommer hul på bylden igen.

Jeg havde tabt mig omkring 3-4 kilo på de uger hvor det kørte, så jeg ved det her virker for mig.

Fru F