lørdag den 20. december 2014

Ting der virker

Jeg har ikke rigtigt fået hevet mig selv om at sukkerhullet endnu, men der er dog nogen ting der virker.

Jeg tager min vitamin-kombi hver morgen, og bilder mig ind at jeg mærke min hud, at den er blevet blødere. Det er godt! Det går også ret så ok med ikke at spise brød, og jeg kan også nemt styre uden om kartofler, pasta og ris. Eller måske ikke nemt, men jeg savner det ikke de dage, hvor jeg lader være.
Jeg får oftest også noget der er ok til frokost. Særligt hvis der er rester fra aftensmaden.

Resten går det ikke så godt med. Nogen dage er jeg tilbage i chokolade til morgenmad rillen, eller nu er det chokolade til mellemmåltid, for jeg spiser faktisk morgenmad.

Faktisk har den sidste uge, været helt forfærdenlig madmæssigt. Jeg får ikke morgenmad, når jeg skal skynde mig ud af døren og så hedder det chokolade og snaks, og hvis der er meget travlt (og det er der de sidste uger inden jul), så er der ikke frokost, men mere chokolade og så først aftensmad sent. Det er noget rod. Det kan ses på figuren og jeg har ikke tænkt mig at lave om på det, før efter nytår.

Men SÅ gør jeg noget.

torsdag den 4. december 2014

Højt at flyve, langt at falde ...

Når men det gik jo helt fantastisk i sidste uge. Men så kom weekenden og to dage med børnefri. Vi fejrede det med lange arbejdsdage og rigeligt med slasket mad. Med cola til. Og med chokolade til.

Jeg kan ikke stoppe igen, når jeg først jeg åbner for det. Det er ligesom at dryppe én dråbe opvaskemiddel ned i opvaskevandet og se al spænding forsvinde øjeblikket. Al styrke forsvinder ud af mig i det øjeblik, den første snebold rammer min mund.

Derfra er der kun op ad bakke. Alvorligt op ad bakke, krydret med et barn, der har sover så dårligt, at mine øjne nu klør af træthed - på trejde dagen. Nogle heftige dage på arbejde og til sidst en rygrad som en regnorm. Jeg ved godt, at jeg helt skal holde mig fra slik. Til nøds kan jeg klare chokolade med meget høje procenter, uden at gå amok.

Så siden fredag har jeg været tilbage i den dårlige gænge med alt for meget sukker og alt for lidt morgenmad.

I morgen starter jeg igen. Så har jeg også weekenden til at komme godt op i gear igen inden næste uge truer.