torsdag den 27. juni 2013

træene gror ikke ind i himmelen vel?

Nu gik det lige så godt, og jeg var lige så glad for mig selv. Men så blev det søndag og Hr. F syntes, vi skulle have pandekager med is. Han købte også nutella til. Så gik der huld på bylden og jeg har brugt de sidste par dage på at spise resten af nutellaen med ske direkte fra glasset og købe alt muligt guf, hver gang jeg havde muligheden for det.

Nu starter sommerferien og jeg ved godt at det ikke er realistisk at stoppe sukkerafhængigheden midt i fla'u' tiden. I stedet må jeg holde fast i armbøjningstrænigen.

God ferie, til fitnisserne.

lørdag den 22. juni 2013

Vejen fra fed til slank går over selvfed

Babyen er 4 måneder nu, og inden alt for længe skal vi til at tænke på grød og mos, derfor bliver amning knap så vigtigt. Det har ellers været en af grundene til, at jeg ikke tidligere er kommet i gang med alt det sport, jeg gerne vil have fyldt ind i mit liv.
Bevares en anden grund har været, at jeg ikke har haft høretelefoner og derfor ikke har kunne bruge min løbe-app. En trejde grund, som nok er den tungestvejende er at røve sidder så godt fast i sofaen.

Men nu skal det være. Hr. F lovet mig en Arne Jacobsen myre-stol, når jeg kan tage 10 armbøjninger og én til stol når jeg kan løbe 10 km.  Mit mellemnavn burde være Materiel Girl, for jeg bliver simpelthen SÅ motiveret af udsigten til lækre ting, at jeg nu er gået i intens armbøjningstræning. Og med intens mener jeg, at jeg øver mig alvorligt på at tage armbøjninger. Det kan jeg nemlig ikke. Jeg kan næsten tage en armbøjning på knæene, men rigtig godt er det ikke. Jeg ved det står skidt til, når de andre mødre fra vuggeren jeg hænger lidt ud med, hver kan kaste sig i græsset og tage 10-20 stykker af de svære med strakte ben.

Så for at komme godt i gang med armbøjningerne, har jeg besluttet at det nok er smartest også at holde op med at spise slik. For det sætter sig i sukkerdellen og den er så tung lige midt på maven. Jeg har faktisk ikke spist slik siden i lørdags, hvis man lige fraregner det koldskål, jeg fik af underboen og det saftevand der også er røget ned. Jeg er ret stolt af, at jeg ikke har købt slik i en uge, det er nemlig første skridt på vejen. Så må det med at holde sig helt fra slikket komme senere, efter sommerferien f.eks. (og når det så er på plads, håber jeg at rydde ud i kartofler og hvidt brød, men det er vist på sigt).

Inde i mit hoved er det er en ret stor ting, at jeg ikke har spist slik i en uge, jeg har også sagt nej tak til chips og cola, selv om det var i huset. Jeg er i øvrigt også SÅ tilfreds med mig selv om mine 4-5 halve armbøjninger på knæene og det faktum at jeg har down loadet en ny løbe-app, der går helt op til 10 km, at jeg er blevet selvfed.
Jeg bliver altid lidt selvfed, når jeg synes, jeg har gjort noget godt. Eftersom jeg synes, jeg er meget dygtig, fordi jeg ikke spiser slik, er jeg også vanvittigt stolt af mig selv. Jeg imploderer muligevis af selvfedme, hvis det nogen sinde lykkedes mig med de armbøjning, eller den løbetur.

fredag den 29. marts 2013

Fru Fed

Den her blog har ligget i dvale i temmelig lang tid, fordi jeg har været gravid og dermed så træt, at der ikke har været livsstilsændringer på tapetet.

Nu har jeg født og forsøger at se flæsket i øjnene, eller jeg overvejer det. For het ærligt har jeg ikke tænkt mig at foretage mig noget som helts motionrelateret, før jeg har været til 8 ugers undersøgelse, og fået bekræftet at underlivet sidder fast, hvor det skal.

Men derefter har jeg store planer, om at kaste mig ud i løb. På den langsomme måde med C25K igen. Af uransaglige (eller uhyggeligt logiske) årsager kommer løbelysten altid til mig, når det ikke er rigtigt praktisk.
Så nu hvor jeg har besluttet, at det ikke bliver før besøg hos lægen, kribler løbetrangen hos mig. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis den forsvinder som dug for solen i det øjeblik, jeg træder ud af konsultationen.

Indtil da vil jeg forsøge at skære ned for kageindtaget, som et blevet temmeligt højt, mens jeg har holdt fællesbarsel med manden.