fredag den 29. marts 2013

Fru Fed

Den her blog har ligget i dvale i temmelig lang tid, fordi jeg har været gravid og dermed så træt, at der ikke har været livsstilsændringer på tapetet.

Nu har jeg født og forsøger at se flæsket i øjnene, eller jeg overvejer det. For het ærligt har jeg ikke tænkt mig at foretage mig noget som helts motionrelateret, før jeg har været til 8 ugers undersøgelse, og fået bekræftet at underlivet sidder fast, hvor det skal.

Men derefter har jeg store planer, om at kaste mig ud i løb. På den langsomme måde med C25K igen. Af uransaglige (eller uhyggeligt logiske) årsager kommer løbelysten altid til mig, når det ikke er rigtigt praktisk.
Så nu hvor jeg har besluttet, at det ikke bliver før besøg hos lægen, kribler løbetrangen hos mig. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis den forsvinder som dug for solen i det øjeblik, jeg træder ud af konsultationen.

Indtil da vil jeg forsøge at skære ned for kageindtaget, som et blevet temmeligt højt, mens jeg har holdt fællesbarsel med manden.