Jubelindlæg

Jeg har gået hele dagen og forberedt et jubelindlæg i mit hoved. Jeg har haft opstår over, hvor nemt jeg synes, det har været at starte op på løb igen efter nogle ugers pause. Det er ikke fordi, jeg har runners high eller har fundet zen endnu. Det har bare ikke været ulidligt svært at komme op af sofaen og ud på vejene.
Men den slags selvfedme hævner sig åbenbart. For alt tyder på, at jeg ikke kommer ud i aften, og jeg ved, at jeg ikke kommer ud i morgen aften. Så nu er min gode stime ødelagt. Eller måske er det lidt meget at kalde én vellykket uge for en stime, men jeg er ikke typen der sætter mit sports-lys under en skæppe. Så jubelindlægget må forandres til et: Det bliver nemmer at starte efter hver pause-indlæg.
Jeg er nået frem til at løb er ret meget ligesom madplanen, ikke skide ophidsende men tilgengæld praktisk. Jeg ved at det tog os ca seks mdr at blive stabile med madplanen, så jeg har noget tid at løbe på endnu (flot farvits) inden jeg forventer af mig selv, at jeg er en stabil løber.

Status på ugen

Det hele startede med at jeg var drøn motiveret for at bliver slank og laber. Det er jeg jo faktisk hver mandag. 

Mandag bød på en arbejdsmæssig køretur til Sydsjælland, hvor frokosten blev indtaget på den eneste restaurent i Store Heddinge, der har åben om mandagen, nemlig byen pizzaria. jeg spiste en burger med pommes men drak danskvand til. Danskvanden var dagen sejer. 

Tirsdag bød på frokost i Flødemesterens drivhus med citronvand til frokosten. 

Onsdag bød på møde med basser.

Torsdag bød på en carpe diem tur til Flyvergrillen med bøfsandwich og obligatorisk cola.

Fredag bød fredagschokoladekage

Lørdag bød på vist ikke på noget snaks.

Søndag byderlige nu på cola og bland selv

Med andre ord går det dårligt med at holde mig fra slik og hurtige kulhydrater. Til gengæld har denne uge bude på intet mindre end 3 løbeture, så noget bliver da bedre.

Jeg vil have zen!

Jeg hører forholdvis ofte om løbefans, der lykkeligt beskrive en smuk zen-agtig oplevelse ved at spænde løbeskoene og drøne derudaf. Det vil jeg også have. Især bliver jeg misundelig, når andre småbørnsmødre beskriver, hvor fedt det er at løbe, fordi de får tømt hovedet helt for tanker og bare kan være alene med sig selv. Hende her sælger eks løb ret godt.

I går var jeg ude at løbe, ja jeg forsøger stadig at komme i genne C25K 8 ugers løbeprogram, og selv om det har strakt sig over snart mange uger, så fortsætter jeg ca. der, hvor jeg faldt af i svinget sidst. Så mens jeg i (knap så) flot stil løb næsten 4 km (altså med de af programmet krævede gå-stykker) messede jeg for mig selv, jeg vil have zen, jeg vil have zen. Jeg bilder mig ind, at jeg kan mærke det kommer. Altså ikke hele tiden, men på de løbestykker hvor jeg får lidt flow i løberiet, og næsten kan blive ved til verdens ende.

et skridt frem og to tilbage

Det hele gik rigtig flot inden påske. Jeg fik løbet 2-3 gange om ugen. Manden er en flot mand, der i den grad kastede sig ind i kampen og 90% af maden han laver er efter spis maven flad-bøgerne (ja vi har købt efterfølgeren og den til mænd og ja min mand lavet stort set alt maden her i huset)
Men så tog vi til Berlin, og jeg havde besluttet mig for, at jeg gerne måtte spise lidt rittersport og drikke cola til aftensmaden. Der gik ca. 2,5 dag så spiste jeg chokolade til morgenmad igen. Jeg spiste MEGET chokolade i påsken, og jeg var for sløv til at komme ud og løbe.
Nu er påsken længe slut, men jeg skal starte forfra med afholdenhed og løberiet. Det er koldt udenfor og jeg er sliksulten som aldrig før. Men altså vi prøver igen. Ugens madplan er lavet fornuftigt og manden er begyndt at løbe og forsøger at lokke mig ud også, så mon ikke der kommer hul på bylden igen.

Jeg havde tabt mig omkring 3-4 kilo på de uger hvor det kørte, så jeg ved det her virker for mig.

Fru F

Der er altid en anledning

Det går ok, det der med ikke at spise slik. Men jeg gør også en virkelig stor indsats for at ændre mine tænkerbaner. For hvis det bare er almindelig mig, der bestemmer, så er kan jeg altid finde en god anledning for at spise noget kage eller chokolade. F.eks har solen skinnet i weekenden, det er for mig og sukkerdellen lig med en lækker is eller to. Der har været foredrag og møde på arbejde, det er lige med en kage eller to. I går var jeg endda til hækle-café, hvor der allerede var købt kage til mig da jeg kom, så er det jo mega uhøfligt ikke at spise det. Jeg valgte den uhøflige vej, og der var vist ingen der opdagede det. Altså andre end mig selv, som er så tilfreds, at jeg nu vælger og prale med det!

Gyserløb med Zombie Run

Jeg har lige været ude på en løbetur* i det vildeste gyserdis. Dem der havde lovet, at der ville komme forår i dag, løj. i hvertfald har Forstaden været fyldt med tung og fugtig dis, det meste af dagen. Men ud skal jeg jo, for jeg vil lære at løbe, og det er godt for alting. Men alligevel blev lidt bange, da jeg ikke kunne se ret langt frem, og hele stemningen var lidt i stil med walking dead eller recident evil. Lige der blev jeg meget glad for, at min løbe app er af den helt udramatisk slags. I stedet for den lidt sjovere, men også meget mere skræmmende Zombie Run, hvor man har zombier i ørene, man hele tiden skal løbe fra.

Kunstig sødemiddel

På en eller anden måde er det bare sværere at holde sig i skindet, når det er fredag, og jeg traditionelt forkælder mig selv med meget lidt chokolade. Jeg har derfor trawlet bogen igennem for at finde noget lækkert under dessertafsnittet. Desværre er der kunstigt sødemiddel i det hele, og det er jo meningen eftersom sukker er den store onde. Ærgerligt for mig, at jeg ikke ret godt kan spise kunstigt sødemiddel. Det giver nemlig oppustet mave, og den lede luft skal jo ud igen og når det sker, så lugter jeg af noget selvdød gnu, der burde skride hjem til Afrika lige NU. Derfor er vi ude i noget skilfri fredag aften, det hårdt, mentalt i hvertfald.

Jeg kan ikke anbefale

At kaste sig ud i helt ny og sukkerfri diæt 1,5 dag før mens. Jeg er sliksulten normalt, men når jeg har periode, er jeg bare et chokoladekrævende monster! Det er sørmer ikke spor sjovt på 2. dagen af en livsstilsændring, der fordre ingen slik til at starte med. Hvad endnu værre er, at jeg har gemt en Ritter Sport et hemmelig sted i hjemmet (fra den gang hvor jeg spiste slik ik'?) og nu er jeg kommet i tanke om den, og har mega meget lyst til at opgive hele projekt: Væk med sukkerdelle, eller i hvertfald transformere det til Frem med sukkerdelle.

Men ellers går det godt med spis maven flad projektet, jeg har skovlet grønsager ind, spist de rigtige ting til mellemmåltiderne og ikke kørt noget ind jeg skal lade være med. Jeg har udskudt min løbetur til i morgen, hvor det forhåbentligt blæser lidt mindre og jeg forhåbentlig er lidt mere frisk.

Spis maven flad

Jeg har diæt- og kogenbogen Spis maven flad, skrevet Charlotte Hartvig & Majbritt Engell. kort fortalt er det en guide til, hvordan man ved at ændre på sin kost, kan flyttet fedtet fra maven, enten helt væk eller til andre steder på kroppen. Teorien bygger på at fødevarer med højt glykomisk index* omdannes til fedt, der placerer sig lige om navlen. Det er det fedt jeg i daglig tale kalder sukkerdellen.

Jeg har mange bøger, der handler om livsstilsomlægning med henblik på at få varigt vægttab, pænere figur og et sundere liv. Flere af dem talet om GI eks. Guide til Detoxkost fra Høst & Søn og Spis dig gravid fra Gads Forlag. Jeg er temmelig sikker på, at det også er nævnt i 10 år yngre på 10 uger, Køkkenrevolutionen på høje hæle og i den allestedsnærværende Ninka Mauritson kernesundserie.

Nu har jeg så besluttet, at jeg fra i morgen af, kun vil spise ting, der er anbefalet i Spis maven flad. Derfor har vi på den sædvanlige ugeindkøbstur købt utroligt mange grønsager (ingen kartofler der), frø og nødder. Jeg har så småt brugt tiden fra årsskiftet til at trappe mig selv ud af et gevaldigt sukkeroverforbrug og indstille mig mentalt på, at nu skal det være, nu skal jeg hænge i og nu skal jeg af med sukkerdellen.

Jeg ved ikke om det virker, for jeg har en lille stemme i baghovedet, der bliver ved med at stille forhindringer op, ala: !lige om lidt skal I jo til Berlin og spise ude flere aftener i træk og hvad med Ritter Sportbutikken, hvor vi skal holde kærestedag?' Jeg spiser sukker, når jeg keder mig, eller i selskab med andre der også gør det eks. til søndagsmiddag m. dessert. Jeg synes ikke det er verdens sjoveste at skulle sige nej til til noget i et selskab fordi jeg er på kur. Men jeg vil, jeg har besluttet mig for det, jeg skal hænge i, og jeg ved at mine venner gerne vil støtte en sundere og gladere udgave af mig.

I bogen Spis maven flad står der også, at man ikke må træne hårdt, når man følger deres diæt. I hvertfald i de første 10 uger, hvor man decideret er på skrup. Jeg er ærlig talt temmelig meget i tvivl om, hvad hård træning dækker over. Jeg cykler eks. 15 km hver dag frem og tilbage til arbejde, og pt kæmper jeg også med at lære at løbe uafbrudt i 30 min. Jeg tænker, at så længe jeg ikke pisker afsted (jeg løber nærmest langsommere end jeg går) så tæller det nok ikke som hård træning. Hvis jeg skulle blive skitmas, må jeg jo bare holde op.

Ønsk mig held og lykke med at få fjernet sukkerdellen!

*Glykomisk index dækker over, hvor hurtigt en fødevare bliver omsat til sukkersotffer, der kan ud i blodbanen. Hvid stødt sukker har et GI på 100, hvidt pasta, hvedemel og kogte kartfoler er deropad. GI skal være på 55 eller derunder, for at det er en langsom kulhydrat.

Kage

Kage er en af grundene til at jeg vejer for meget. Det er ikke fordi jeg selv går særligt meget til bageren, men jeg arbejder i et kontorfællesskab, hvor der altid er en anledning til kage. I sidste uge var der lagkage fra lagkagehuset, de to dage jeg ikke lå syg og i dag er jeg gået forbi croissanter og snegle, fået tilbudt chokolade og faldet lidt i med to bolcher.
En anden grund er marcipan, og nu er der påskeæg i alle supermarkederne, og det er virkelig en kamp for mig at gå forbi uden at købe mange poser, og ved I hvad? Nede i Føtex var der noget så lækkert som guldkarameller til 10 kr posen. Øj, hvor jeg glæder mig til, at jeg ikke længere har sukkertrang!

Men hvorfor ..?

Men hvorfor vil jeg egenlig tabe mig: 

Jo det er sådan set meget nemt at svare på. Sagen er den, at jeg har strutmave, og den er ikke blevet mindre, efter jeg har været gravid. Faktisk ser den stadig ret gravid ud. Så gravid at jeg inden for det sidste halve år, er blevet spurgt ikke mindre end 4 gange, om jeg mon var gravid. Det er trættende i længden og selv om mit positive sind slår den hen med, at det nok er fordi resten af mig er pænt slank, så er det ikke lykken at skulle afkræfte graviditet jævnligt.*

Men altså jeg vil også bare gerne være i bedre form, have god kondination, rage mig selv ud af den statestik, der placerer mig i nærheden af nogle livsstilssygdomme og være et godt forbillede for mit barn.

Sidst men ikke mindst har min mand smidt noget vielsesring i puljen, hvis jeg kan tabe knap 10 kg inden 1. juli 12.

Hvordan:

Mit fedt er sådan noget, der er sukkerrelateret. Jeg har i den grad en sød tand og hælder alt muligt slik ind hele tiden. Har i en periode spist rittersport til morgenmad og kørt meget bland selv ind om aftenen og skyllet ned med cola. Det ved vi jo alle sammen, ikke er holdbart i længden. Så konceptet er at skærer alvorligt ned på slik og kage, og skrue op for motionen.

Og så har jeg også lige købt nogle bøger, om hvordan det skal lade sig gøre, men dem fortæller jeg om senere, når jeg har afprøvet teknikkerne og den slags.

Dagens store succes er at jeg har været ude og løbe! Hurra, godt for mig.

*Hvornår fanden holder folk op med at spørge om man er gravid? Hvis jeg ikke har sagt at jeg er gravid er det:

A fordi jeg ikke er gravid 

B fordi det ikke kommer dig ved hvis jeg er. 

Den stores mission!

For at Fru Forstad ikke bliver oversvømmet med ligegyldige indlæg om mit forsøg på at tabe mig, vil den slags fremover blive skrevet om her på den fantastiske blog FruFitness.

Tag ikke fejl. Jeg er ikke for alvor FruFitness, i hvertfald ikke hvis man skal se på mit kendskab til fitness, eller på min kropsform på den sags skyld. Men jeg tror virkelig meget på konceptet 'fake it till you make it'. Derfor kaster jeg mig ud i at udbrede mig om ,hvordan det er muligt at tabe sig. Eller hvordan jeg har tænkt mig at gøre det.

Dette er blog skrevet af en, der ikke har nogen uddannelse inden for diæter, motion, mindfulness eller noget der minder om. Jeg skriver udelukkende om egne erfaringer og prøver så vidt det er muligt at linke til nogen, der har forstand på givet emne.