Jeg har gået hele dagen og forberedt et jubelindlæg i mit hoved. Jeg har haft opstår over, hvor nemt jeg synes, det har været at starte op på løb igen efter nogle ugers pause. Det er ikke fordi, jeg har runners high eller har fundet zen endnu. Det har bare ikke været ulidligt svært at komme op af sofaen og ud på vejene.
Men den slags selvfedme hævner sig åbenbart. For alt tyder på, at jeg ikke kommer ud i aften, og jeg ved, at jeg ikke kommer ud i morgen aften. Så nu er min gode stime ødelagt. Eller måske er det lidt meget at kalde én vellykket uge for en stime, men jeg er ikke typen der sætter mit sports-lys under en skæppe. Så jubelindlægget må forandres til et: Det bliver nemmer at starte efter hver pause-indlæg.
Jeg er nået frem til at løb er ret meget ligesom madplanen, ikke skide ophidsende men tilgengæld praktisk. Jeg ved at det tog os ca seks mdr at blive stabile med madplanen, så jeg har noget tid at løbe på endnu (flot farvits) inden jeg forventer af mig selv, at jeg er en stabil løber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar