Fru Fedtness

I virkeligheden burden denne blog hedde Fru Fedtness. For jeg bliver vist ikke en ægte fitness-type, selv om jeg i al hemmelighed fantaserer lidt om det. Til gengæld er jeg blevet ret så stor. Jeg er nok ved at være på størrelse med en lille hest, og mit BMI er i hvert fald der, hvor læger og andre sundhedsfolk begynder at få alvolige fuger i panderegionen.

Jeg er faktisk gået i gang med at spise bedre. Der er bare lang vej igen når dagens første måltid i alt for tid har været marcipanbrød, pipiar perlur og cola. Den slags slipper jeg ikke ustraffet afsted med ret længe, og sukkerdellen er nu så fast en bestand af min vom, at mange flinke menneske spøger, hvornår jeg mon skal være mor igen. Jeg ved godt, at de spøger fordi de er helt sikre på, at jeg venter mig og fordi graviditet er en glædelig nyhed. Det er bare ret meget nedtur, når det kun er en food-baby, der er derinde, og når spørgsmålet ikke er en enlig svale, men mere sådan en form for sort sol.
Det hjælper ikke engang, at flere af dem bagefter siger: 'Jamen det sidder så flot på dig'.

Så nu skal det være. Strategien er indtil videre at køre noget LCHF og så ikke være fanatisk. Det er mit håb, at jeg kan finde frem til en form, hvor der er meget lidt stivelse i hverdagen og måske en god kage eller en lille cola i weekenderne. På den her side af jul, har jeg i hvert fald ikke tænkt mig at gå så meget all in, at jeg misser de brunede kartofler og marcipankonfekten. Men jeg vil forsøge at holde det på et minimum indtil selve juleferie.

Jeg har så småt været i gang i 14 dage, og jeg har allieret mig med Hr. F, der troeligt laver råkost til mig hver dag, også gerne så meget at jeg få frokost med. Og så et par veninder, der orker at høre om cola-kriser og sukkerirritation. Den ene har endda sagt ja til at få en opdatering hver onsdag* og den anden er med på noget motion efter nytår. Ret perfekt faktisk.

Nu malger jeg så bare, at jeg kan holde gejsten selv. Jeg tror faktisk, at det lykkes den her gang, for jeg bilder mig, at min krop har det bedre, når jeg holder mig fra stivelsen. At jeg har mindre kvalme, også selv om jeg egentligt ikke syntes, jeg havde kvalme før, føles det hele mere kvalmeløst nu. Og så har jeg allerede tabt mig lidt, og det er lige præcis nok til, at jeg har sagt nej tak til kokostoppe og cola i dag. Selv om begge dele findes i køleskabet inde på arbejde.

Håber fan'me ikke, at det her blogindlæg, får mig til at tabe pusten. X lige fingre for mig!

*Jeg håber, at få fra hende også, når hun lige er forbi noget med en flytning og noget sygdom.