onsdag den 7. januar 2015

Onsdagsstatus

Onsdag er en god dag at gøre staus på. Den er nemlig lige tilpas langt væk fra weekenden, at jeg kan nå at rette op, hvis der har været slinger i valsen.

Vægten gik en ordenligt gok i den rigtige retning, så jeg er meget tilfreds med min indsats. Jeg har forsøgt at køre LCHF, men jeg har faktisk spist en lille flødebolle, og så lidt mørk chokolade hver eneste aften. Der har også været mel i sovsen og frugt i min morgenmad. Men kartfoler og brød er ude. Og det er effektivt for mig.

Hr. F gav mig et mandolinjern i julegave, og han er faktisk så sød, at han hver aften undulerer noget kål til mig, så jeg ikke skal spise stivelse sammen med de andre. Det er så heldigt, at kål, der er skåret papirtynd, jo er noget af det lækreste i verden, så jeg er lykkelig med min råkost.

Det hele går godt, fordi der bliver lavet så meget råkost til aftensmad, at jeg også har til frokost dagen efter. Så skal der bare suppleres med kød og mayo. Det virker virkelig godt for mig.

- 2 kg på en uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar